Yachtflag er dit Dannebrog til søs.

Yachtflaget, også kaldet YF-flaget har en mørkere rød, Orlogsrød, end det Dannebrog, du bruger til lands, og med et gyldent YF i øverste stangfelt.

  • Vores YF-flag er lavet i en 100% vævet, spundet polyester 155 gr. Det er en rigtig flagdug, egnet til brug på vandet.
  • YF feltet er trykt i gyldengul og med en tynd sort kontur.
  • Det hvide kors er indsyet og kanterne dobbeltsømmet.

Uanset hvad størrelse båd du har kan vi forsyne den med et YF-flag, der passer til. Der er ingen regler for flagstørrelse, men vores størrelsesguide kan bruges som tommelfingerregel.

Det ser flot ud hvis YF-flaget lige akkurat rører vandoverfladen, når du ligger for svaj.

Størrelsesguide:
20 fod båd : Flaglængde: 60 cm
25 fod båd : Flaglængde: 80 cm

yachtflag, YF-flag, Dannebrog til søs

30 fod båd : Flaglængde: 100 cm
35 fod båd: Flaglængde: 125 cm
40 fod båd: Flaglængde: 150 cm
45 fod båd: Flaglængde: 175 cm
50 fod båd: Flaglængde: 200 cm

Husk: YF-flaget sættes ved solopgang og hales ved solnedgang.

Bestil dit flag her – GÅ TIL SHOPPEN

Yachtflagets historie
Lystsejlere fik deres eget flag i det forrige århundrede. Det skyldtes, at storkøbmand H.P. Prior’s to sønner skulle på togt til Middelhavet med dampskonnerten ”Falken”. Til rejsen søgte Prior kongen om tilladelse til at føre splitflag for, ligesom orlogsfartøjer, at blive fritaget for havneafgifter. Førhen havde lystfartøjer ført koffardi-flaget, også kaldt handelsflaget.

”Falken” var bygget af stål i 1848 i London til Frederik VII som hans og grevinde Danners private lystyacht. Ved Frederik VII’s død i 1863 stillede grevinde Danner ”Falken” til marinens disposition. Og efter krigen købte Prior båden og ombyggede den igen til lystsejlads.  Tilladelsen kom først mundtligt, og d. 13. august 1865 blev det første danske yachtflag med bogstaverne YF i guld i øverste stangfelt hejst på ”Falken”. Og ifølge kongelig resolution af 15. august 1865 blev det tilladt, ikke blot ”Falken”, men alle danske lystfartøjer, at føre Yachtflaget. Hver enkelt fartøjsejer skulle dog indsende et ”andragende”, og tilladelsen fulgte ejeren, ikke fartøjet.

Man skal ikke længere søge om tilladelse, for en forordning fra Statsministeriet af 11. oktober 1957 giver alle “dæksbåde” tilladelse til at føre Yachtflaget, såfremt båden udelukkende bruges til lystsejlads. Tilladelsen til benyttelse af Yachtflaget bortfalder, hvis fartøjet anvendes til fragtfart, passagerfart eller nogen anden form for erhvervssejlads. Det medfører at udlejningsbåde, sejlerskolebåde og projektskibe ikke må føre Yachtflaget.

(kilde: Danmarks Museum for Lystsejland, Bent Lyman)